Da jeg var forbi Skål forleden købte jeg to forskellige champagner, en lavet på alle champagnes syv druer og en lavet på fem af dem. Denne gang var det champagnen med fem druer der stod for skud. Flasken blev serveret i selskab med et større pølse- og ostebord som måske var lidt for meget til champagnen. Først kommer der lige lidt om champagnen og derefter en gennemgang af hvad jeg har støvet op omkring de syv druer. Jeg undskylder selvfølgelig for at der er meget få billeder.
Champagnen var en økologisk/biodynamisk en af slagsen, kaldet ’5 sens’, lavet af Olivier Horiot. Druerne i den er vist to almindelige, pinot noir og pinot meunier, samt to mere ukendte, nemlig arbanne og pinot blanc. Som det ses på mærkatet er det en brut nature, hvilket som regel vil sige at den er meget tør – normalt synes jeg faktisk at brut nature og ekstra brut (begge fra 0-7% sukker) på en måde er søde, og utrolig dejlige.
Som skrevet så var pølse- og ostebordet måske lidt for voldsomt til champagnen og meget mere egnet til en rødvin (hvilket der da også blev drukket bagefter). Fordi det var så voldsomt, skulle der flere glas til før jeg kunne genkende en smag, men da det endelig skete var det abrikos. Og endda en rigtig lækker abrikos. Meget i retning af abrikossodavand faktisk. Derudover var champagnen meget frisk og en kende syrerig.
Champagnen som dagens tekst handler om, Olivier Horiot 5 Sens, brut nature.
De syv druer
Hoveddruerne
Der er som bekendt, og tidligere skrevet, tre anerkendte druer som næsten al champagne er lavet med, nemlig chardonnay, pinot noir og pinot meunier. Hvis man kigger i ’Champagnebiblen’, skrevet af folkene bag Skål, står der bl.a. følgende om de tre druer:
Chardonnay: mineralitet og holdbarhed.
Pint noir: krop, elegance og mineralitet.
Pinot meunier: fylde og frugtighed.
De ukendte
De sidste fire druer er Arbanne, Petit Mesleir, Pinot Blanc og Fromenteau, men måske findes der også en femte druesort, for i Richard Julins bog ’4000 Champagner’, er druen Gamay også beskrevet. Den starter vi med. Gamay skulle have en meget let hindbærsmag hvilket lyder meget lækkert. Druen skulle dog være tilsvarende svær at få lov til at bruge. Det er nemlig noget med at champagnehuset skal være over 95 år gammelt, og planterne skal være plantet før 1948.
For de sidste fire druer gælder en gummiparagraf der i sidste ende betyder at de er mulige at plante, men det er noget de fleste holder sig fra. Det følgende om de fire druer er skrevet ud fra Julins ’4000 champagner’:
Arbanne som er den første drue skulle have en meget blomstret bouquet, men bliver kun brugt i små mængder da den skulle påvirke en vin utrolig meget.
Petit meslier bliver hovedsagelig brugt i Aube-delen af champagne, men jeg har ikke rigtig nogen smag at sætte på den. Jeg kan dog fortælle at Jecquesson laver en Blanc de blanc på meslier – spændende!
Pinot blanc er lavet af en kombination mellem pinot gris og pinot noir. Den kan forveksles med chardonnay men skulle give dårligere og mere neutrale vine.
Fromenteau er en lokal navngivning for en variation af pinot gris der bruges meget i Alsace-vine. Den skulle give en frugtig smag, med tropisk note.